Lydarbejde

Scan-Elfelt tilbyder, som et af meget få firmaer i Danmark, overførsel af alle former for originallyd til CD. Overførsel af Edison valser er dog ikke indbefattet.
Loven om ophavsret §12 stk 4 vil blive overholdt.
Lydoptagelser, der er offentliggjort for mere end 50 år siden ( L.o.O § 65 stk. 2), og hvortil retten ikke er generhvervet, vil kunne overføres. 
Ved overførsler af alt nyere lydmateriale må ordregiveren fremlægge skriftligt bevis for retten til overførsel respektivt udfylde og aflevere/indsende en Waiver før arbejdet påbegyndes.

Overførsel lader sig udføre for alle former for lydbærere herunder V-discs, 33/45 rpm vinylplader og 78’ lakplader, centerskårne studieplader, 16 rpm plader samt 1/4” bånd (to spors kombi til mono eller stereo i fire hastigheder). Konventionelle Philips kassettebånd, Olympus Microcassetter, Dictaphone-dictasette bånd og Sony MD discs lader sig ligeledes overspille.

De tekniske detaljer er som følger:

 

På markedet findes pladespillere, der kan overspille LP/EP plader direkte til en computer, men Scan-Elfelt er gået et stort skridt videre.
For det første benytter vi en Beogram 4004 tangentialpladespiller med en MMC20S nåleenhed, hvorved både 33 1/3 og 45 rpm. plader kan afspilles med en meget lav forvrængning, selv for centersporet.









Dernæst bruger vi en Beogram 1200 pladespiller med SP6-7 nåleenhed(75 uM) til overspilning med korrekt nåletryk af gamle 78 rpm. lakpla
16 rpm specialplader kan også overføres. (Linguaphone)
1/4” lydbånd afspilles på en Revox model A77 og for de to laveste hastigheder på en Uher 4200 IC report. Kassettebånd afspilles på en Denon DR-M30HX med dobbelt capstan.
Det vigtigste i forbindelse med lydarbejdet er, at Scan-Elfelt benytter et specialprogram udviklet af NASA-ingeniører til overførslen fra analog til digital status. Programmet arbejder med en project rate på 44100 Hz og anvender helt specielle algoritmer, der på en hidtil ukendt måde undertrykker pladestøj uden at påvirke frekvensgangen.


Ved særlig slidte plader kan disse afspilles gennem et speciel Revox “High-filter (“Rauschfilter”) som sætter ind med nominelt 2db ved 8 kHz 




Prisen for overførsel, der er baseret på real-time debitering andrager for øjeblikket kr. 6.60 pr. min. Ved spilletid på under 30 minutter kræves et startgebyr på  200,- kr. Endelig pris opgives på forlangende. 


Kontakt Scan-Elfelt på telefon, fax eller via mail på: