Scan-Elfelt tilbyder scanning af en lang række originaler:
24/36 mm farvediapositiver, 24/36 mm negativer (farve eller sort/hvid), 6x6 cm dias eller negativer, der hører til de vigtigste arbejdområder. Større filmformater kan også scannes.
Papirbilleder og artwork kan ligeledes scannes for at blive overført til CD eller DVD.
Scanningsmetoder
Scanning foregår – hvad angår 35mm dias/film angår – på en højkvalitets scanner og altid i tværformat; motiver optaget i højdeformat scannes derfor i tværformat. men drejes tilbage uden beregning før overførsel til CD eller DVD.
Ved scanning af 24/36 mm farvefilm anvender Scan–Elfelt en særlig støv- og ridse-reduktionsmetode, hvilket betyder, at denne kvalitetsforbedring er indregnet i priserne. (gælder dog ikke ved råscanning)
Scanning af mellemformat- og storformatnegativer og dias, samt påsigts(refleks) -originaler udføres på en højkvalitets flatbedscanner, med speciel platen-kontrol.
På grund af den automatiserede arbejdsprocedure vil alt billedmateriale, der tilsendes eller afleveres til Scan-Elfelt vil blive scannet og beregnet.
Et udvalg af enkeltbilleder fra for eksempel 24x36 mm filmstrimler eller filmruller er ikke mulig. Her må man enten forlods afklippe eller montere i diasrammer før materialet afleveres til forarbejdning. Scanninger af fraklippede enkelt-negativer vil senere blive tilbudt.
24/36 dias
Vigtigst blandt alle scanninger er massescanning af diapositivsamlinger (lysbilleder), med det formål at overføre disse til CD eller DVD, således at det er muligt at betragte hele diapositiv samlinger på sin egen computer eller sit eget TV.
Årsagen til det ønskelige i denne løsning er, at meget få mennesker i dag ønsker at mørklægge og ommøblere stuen for at se de dias, der stadig bevist eller ubevist eksisterer i næsten enhver familie i Danmark.
Disse dias har ofte ligget ubemærket på hylder, skuffer eller skabe i 30 – 40 eller 50 år. Mange ejer således ikke blot dias fra deres egen ungdom, men diassamlinger kan meget vel indeholde billeder af familiemedlemmer eller venner, der ikke lever længere. Nu er chancen kommet for at gense disse uforglemmelige motiver igen.
Kvalitet
Scanning af dias (omvendefilm) har hidtil været et besværligt, langsommeligt og kostbart arbejde, – det nye er, at Scan–Elfelt bruger udstyr, der næsten automatisk udfører dette arbejde, og dermed gør opgaven økonomisk overkommelig, når det drejer som rimelige mængder.
Ved ordreafgivelse på en scanning er det ikke tilstrækkeligt at anføre, at kvaliteten skal være den bedste, når man betænker, at den scanning der skal bruges til gengivelse på en TV-skærm adskiller sig milevidt fra den scanning, hvor slutresultatet skal bruges til produktion af en tryksag.
Sidstnævnte høje kvalitet er naturligvis dyrere fordi den tager længere tid og kræver omhyggelig forberedelse.
I afsnittet "Prisgrupper" fortælles der om de fire kvalitetsniveauer, som scanningen kan udføres i – alt efter anvendelsesområdet.
Forberedelse til scanning
For at formindske chancen for at støv og urenheder skal forringe resultatet ved scanningen foretager Scan Elfelt to former for rensning, før selve scanningen finder sted:
A) For det første renses alle indleverede materialer med reguleret trykluft fra en dental oliefri højkvalitets kompressor. Ved hjælp af en rettet luftstrøm bortblæses så vidt muligt alle løstsiddende støvpartikler og fremmedlegemer.
B) Mange filmmaterialer opbygger alene ved deres håndtering en elektrisk statisk ladning, som tiltrækker støvpartikler; at pudse diaglas med en klud gør faktisk problemet større.
At fjerne eller formindske den statiske ladning kan kun opnås ved at benytte udstyr, der kan nedbryde den elektrostatiske ladning.
Scan-Elfelt anvender derfor Staticmaster udstyr, der benytter den radioaktive isotop Polonium 210 til dette formål.
Staticmaster består af et børstesystem, hvori der indsat en forseglet patron med en ladning Polonium 210.
Ved at bearbejde det materiale der skal scannes med denne børste udsættes materialet for en ganske svag ionisering som nedbryder den statiske ladning.
Ioniseringen fortaber sig allerede i en afstand på ca 10 cm og er fuldstændig ufarlig.
Der afsættes ingen radioaktiv ladning på materialet, der er behandlet på denne måde.
Ionisering til nedbrydning af statisk elektricitet har været anvendt i mere ned 30 år i den fotografiske industri og er i øvrigt certificeret af og godkendt under ANSI N542 og ISO 2919 standarder.
Fa. Scan-Elfelt, v/ Hans Elfelt Bonnesen, Birkebakken 25, 3460 Birkerød
telf. 45812369, fax 45812369, mobil 23303369 . e-mail: